Hvad kan vi tilbyde

Caféen

I vores lille, hyggelige café kan du få smag for vores lækre produkter fra butikken samt is, tapas, ost og kage. Caféen er et sted med plads til hele familien. Et sted, hvor der er god tid, hvilket også kan mærkes på vores personale. Her er der tid til den gode fortælling. Der serveres blandt andet hjemmebagte boller med Thise ost eller pålæg, kaffe, the, håndbrygget øl og saft fra Staarup Haandbryg, et godt glas lokalbrygget vin, hjemmebagte kager og lækker hjemmelavet is. Om sommeren og i forårs- og efterårssæsonen kan du nyde vejret og udsigten fra den udendørs terrasse med kig til marker og enge. 

Hver søndag fra klokken 11:00-13:00 inviterer vi på brunch. Her holder vi buffeten simpel, men af lækker kvalitet. 

Ismejeriet

I ismejeriet produceres hjemmelavet is ud fra de italienske is-principper. Isen produceres med kærlighed for de gode råvarer, ligesom isen også tager sit udgangspunkt i årstidens råvarer. Ismejeriet tilbyder et fast udvalg og supplerer op med sæsonens varianter. Det er naturligvis muligt at smage på isen, så du kan være sikker på, at du får den helt rigtige is!

Ostebutikken

I ostebutikken sælger vi oste fra Thise Mejeri og Ulvedal Ost, og her er der rig mulighed for at smage på de forskellige oste, så du får den helt rigtige ost med hjem. I den forbindelse benytter vi os af den gode fortælling fra Thise Mejeri. Ostene hos Thise Mejeri er lavet med fokus på økologi, gode råvarer og god kvalitet. Hos Ulvedal Ost er der fokus på kvalitet, tradition og originalitet, og de tilbyder altid et moderne sortiment i oste. I weekenden kan du hente tapasfad til at tage med hjem, som vil bestå af udvalgte oste, pølser og specialiteter.

Specialiteter

Butikken sælger nøje udvalgte specialiteter med fokus på den gode fortælling, kvalitet og gode råvarer. Eksempelvis tilbyder vi:

  • Kaffe og the
  • Spanske og italienske vine, samt en lokal vin fra Oustrup Vin 
  • Håndbrygget Øl fra Staarup Haandbryg
  • Hjemmelavet Saft fra Staarup Haandbryg
  • Lækre specialiteter fra Hybengaarden (marmelade, og andet tilbehør til ost og tapas samt sirup)
  • Lækker honning med nødder og mandler som supplement til osten
  • Aalborg Chokolade – en lækker lille ting til kaffen

Loppefund og brugskunst

I butikken og caféen findes loppefund og brugskunst. Her er rig mulighed for at gå på opdagelse i både nyindkøbt brugskunst og finurlige lopper. Måske finder du den perfekte gave til en mærkedag, og det er selvfølgelig muligt at få den pakket flot ind. 

Aktiviteter for børn og voksne

Året rundt holder vi årstidsbestemte arrangementer for både børn og voksne. Blandt andet vil vi arrangere aftener med foredrag eller musik, adventshygge til jul, en frisk gåtur til nytår og forskellige arrangementer til påske. På vores hjemmeside, facebookside og Instagram holder vi løbende opdateret om kommende arrangementer. 

 

Den perfekte gave

Mangler du den perfekte værtindegave, fødselsdagsgave, firmagave eller en bare-fordi-gave? Så laver vi gavekurve og gaveposer med alt det, der kan købes i caféen og butikken. Du kan eksempelvis få lavet en kurv med Peter Larsen Kaffe, chokolade fra Aalborg Chokoladen, ost fra Thise Mejeri og forskellige vine, og vi pakker naturligvis gavekurven eller gaveposen pænt ind. Desuden kan der købes gavekort, som pakkes i en fin æske.